torsdag den 12. juni 2014

Statsministeren på vej til EU?

Endnu en gang er der spekulationer fra udenlandske medier (og derfor efterfølgende danske) om, at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) skulle være på vej mod et topjob i EU.

Hvis man for et øjeblik ignorerer, at hun selv har udelukket denne mulighed, kunne det dog alligevel være meget interessant, hvis hun skulle ende som enten formand for Europa-Kommissionen, formand for Det Europæiske Råd eller EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.

Mette Frederiksen som arvtager

For Socialdemokraterne vil det nok ikke være en dum ting, for noget af kritikken af den nuværende regering knytter sig til Helle Thorning-Schmidt, f.eks. hendes mands skatteforhold (selv om parret blev renset af SKAT). Ved at få en ny formand vil man selvsagt få neutraliseret denne kritik om ikke andet. Mette Frederiksen (S) vil højst sandsynligt i så fald overtage posten. Og hende er det svært at finde smuds på. Det nærmeste er vel, at hendes barn går i privatskole; en uheldig ting for en socialdemokrat. Men hvis dét er det eneste, der er på hende, må man sige, at det ligger under bagatelgrænsen. Hun er samtidig vældig populær og mere folkelig end Helle Thorning-Schmidt - hvad enten det er retfærdigt eller ej - som altid har været mere elitær (jf. Gucci-tasker, gode forbindelser til Kinnock-familien og hendes studier ved eliteuniversitetet Europakollegiet i Brugge).

For et mere reformivrigt EU

For EU som organisation kunne det også vise sig at være godt at få Helle Thorning-Schmidt som formand for enten Europa-Kommissionen eller Det Europæiske Råd. Hun har nemlig vist sig at være reformivrig på trods af stærk folkelig og politisk pres, og det er noget, der er brug for, hvis EU skal rykke sig mere hen i mod at prioritere innovation, forskning og uddannelse frem for landbrug og landdistrikter, som p.t. udgør ca. 42 pct. af budgettet på mere end 150 mia. kr. Og måske kunne Helle Thorning-Schmidt bruge sin kapacitet som statsminister for et land med en veludviklet velfærdsstat til at fremme udviklingen af disse i resten af Europa - til gavn for borgerne, som dermed kunne tænkes at støtte mere op om EU-projektet som helhed. Helle Thorning-Schmidt vil i øvrigt kunne bidrage med konkret kendskab til, hvordan samarbejdet med Europa-Parlamentet kan yderligere forbedres, da hun selv har været parlamentariker.

En ærefuld exit

En exit fra dansk politik inden for de næste par uger kan endda gøres mere elegant end for bare nogle uger siden, da Socialdemokraterne faktisk på nuværende tidspunkt vil kunne fortsætte som regeringsleder efter et valg. Hvis hun tager imod et EU-job nu, vil det ikke ses som en ynkelig flugt fra en håbløs valgkamp men en positiv mulighed for Danmark for at få en international toppost, der endda overgår Anders Foghs post ved NATO. Og mon ikke denne historiske mulighed er noget de fleste danskere kan støtte op om.










torsdag den 5. juni 2014

Venstre: Et parti i identitetskrise?

Løkke blev. På trods af diverse "erfaringer". Venstre-ledelsen holdt hånden under ham, og han kan nu fortsætte.

Spørgsmålet er: Kunne de andet? For på trods af hvad man måtte mene om Løkkes forbrug, har det været et forbrug, der har været godkendt af partiledelsen. De har givet ham lov til at opføre sig på den måde, han har. Så hvis de havde væltet ham som formand, ville de måske selv stå næst i rækken. Så deres egen position har været truet.

Spørgsmålet er vel nu: Brækker Venstre over i to dele? Et Venstre efter Birthe Rønn Hornbechs hoved, hvor der er fokus på beskedenhed, mådehold og sparsommelighed? Eller et Venstre efter Lars Løkkes og ledelsens hoved(er), hvor formanden bliver betragtet som CEO i en amerikansk børsnoteret virksomhed, hvor der som en selvfølge bliver stillet diverse ting - som f.eks. habitter og rygekabiner - til rådighed for formanden, fordi det et er et hårdt job.

Problemet er vel dybest set, at det ikke egentlig handler om Lars Løkke, når det endelig kommer til stykket. Måske har Venstre et endnu større problem, nemlig at partiet er ude i en identitetskrise? En identitetskrise, der bygger på, at Venstre i øjeblikket forsøger at forene to kulturer, der fundamentalt set er uforenelige?

Måske har vi ikke set det værste (eller bedste, hvis man er socialdemokrat) til Venstres problemer. Hvis der dukker flere sager op inden valget, kan det ende med, at de traditionelle Venstre-folk (som støtter Birthe Rønn Hornbechs og Christian Mejdahls syn på Venstre) falder fra og medlemstallet falder støt. Hvis man ser dette scenarie udspille sig, kan det blive den næste store fortælling om Venstre. En fortælling, der kan ende med, at det ikke kun er formanden men hele ledelsen, der må erkende, at de har fejlet. Og derefter kommer det store oprydningsarbejde, hvor man skal finde ud af, hvor man står som parti.

mandag den 19. maj 2014

Er det på tide med en ny formand for Venstre?

Den seneste tids polemik om Lars Løkke Rasmussens (V) bilag og kutyme med at få sit parti til at betale for en lang række ting, sager og rejser til familien har for alvor gjort baglandet utilfreds  Der spekuleres således i Berlingske og andre steder allerede i, hvem der skal overtage efter Lars Løkke.

Den naturlige arvtager er selvfølgelig Kristian Jensen (V), som p.t. er næstformand og som hidtil har været Lars Løkkes faste støtte. Er han den rette? Umiddelbart virker han ikke som den store billetsælger, men han har ministererfaring, og han har været driftsikker. Og det er svært at se, hvem det ellers skulle være. Der er masser af tidligere ministre i folketingsgruppen, bl.a. Karen Ellemann, Claus Hjort Frederiksen, Eva Kjer Hansen, Birthe Rønn og Søren Pind. Men ingen af disse virker som et naturligt valg, fordi de har været nærmest usynlige (EKH, KE), for skingre til at være statsmænd (SP), for gamle og trætte (CHF) eller på vej ud (BR). Så ja, Kristian Jensen er oplagt.

Måske er det det bedste at beholde Lars Løkke, for på trods af hans evindelige række af bilagssager, er han stadig den suverænt tungeste kandidat til posten, der samtidig har et vis appeal til befolkningen. Men der er ingen tvivl om, at han har brugt otte ud af sine ni liv. Og man ved, at der med 99% sandsynlighed kommer flere af denne type sager, fordi grunden til, at han igen står i denne situation ikke er, at han har været uheldig eller blot uopmærksom i et par situationer; det er sådan han er. Og sådan han altid har været.

Men som kontingentbetalende medlem af Venstre - især hvis man er af den gamle skole som Birthe Rønn - må det være frustrerende at have en formand, som bruger så mange penge på noget som næppe kan betegnes som politisk arbejde. At vide at ens kontingent går til formandens boksershorts og rejser til familien kan meget hurtigt få folk til at melde sig ud af partiet. Spørgsmålet er så bare, om de også vil placere deres stemme et andet sted ved valget.


 

lørdag den 10. maj 2014

Regeringens vækstudspil - Startskuddet til det kommende valg?

Regeringens 89 forslag til hvordan Danmark kommer helt ud af krisen (vækst- og ikke beskæftigelseskrisen, that is) er blevet nogenlunde positivt modtaget af stort set alle, som Information beskriver. So far, so good.

Men er det overhovedet nødvendigt, nu hvor økonomien så småt ser ud til at kunne trække sig selv ud af krisen uden brug af yderligere statslige stimuli, som både Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Industri, De Økonomiske Råd (pdf) og Europa-Kommissionen vurderer?

Skridtet skal nok nærmere ses som et moderat skub til økonomien (hvilket vil være den rette dosering for ikke at risikere overophedning og stigende inflation, når økonomien for alvor kommer op i omdrejninger pga. den såkaldte 'ketchupeffekt'). Dermed kan regeringen - i så fald økonomien retter sig markant op inden valget - sige, at det var lige præcis regeringens initiativer, der fik Danmark helt ud af krisen.

Vækstpakken skal derfor måske nærmere ses som startskuddet til en langvarig valgkamp, hvor regeringen er gået i offensiven. Temaet for det kommende valg kan derfor meget vel være: skabelsen af arbejdspladser.

fredag den 25. april 2014

Fløjte-gate

En gruppe aktivister har planlagt at lave en happening, hvor de har tænkt sig at afbryde statsminister Helle Thorning-Schmidt. Meget kan man mene om dét, men specielt modent virker det ikke, og hvis aktivisterne ikke ønsker at høre på statsministeren, kan de vel bare lade være med at dukke op i Fælledparken. Generelt fremstår man vel lidt selv som en idiot, når man på den måde overdøver folk. Det er vel næppe populært at gøre det til eksempelvis et bryllup.

Hvordan det må føles at blive fuldstændig overdøvet af fløjter, kan man få fornemmelsen af ved at se klippet, hvor en repræsentant for aktivistgruppen bliver udsat for det under et interview i Dårligt Nyt på DR1. Hovedpersonen, Mikkeline Liv Rask-Hellensten (der fra nu af nok skal vænne sig til at blive kaldt 'fløjte-aktivisten', hvor end hun går), siger dog til MX.dk, at det ikke fremgår af klippet, at hun rent faktisk morede sig og syntes, at DR havde god humor. Uanset hvad, ser det ud til at irritere hende, at hun ikke får lov at komme med sine budskaber.

Se klippet hér.

torsdag den 24. april 2014

Mette Frederiksen kan redde Socialdemokraternes valg

Mette Frederiksen (S) vækker i et interview i Børsen opsigt ved at imødekomme danskernes kritik af regeringen. Kommentatorerne er hurtige til at vurdere det som 'en kniv i ryggen' på statsministeren (som Den Korte Avis dramatisk lægger op til). For ved at imødekomme kritikken vælger Mette Frederiksen nemlig at tage afstand fra den kurs, som hendes chef og finansminister Bjarne Corydon (S) har valgt.

Umiddelbart kan det være svært at være uenig. Med mindre, selvfølgelig, at hun kan overbevise Helle Thorning-Schmidt om, at det rent faktisk er den rette vej at gå og måske dermed opnå et markant bedre resultat ved det kommende valg, end det p.t. ser ud til, at Socialdemokraterne vil få. For hvis resultatet overstiger forventningerne - og politik er vel på den måde som med alt andet i livet - smitter det positivt af på dén, som står i spidsen. Og dermed kan Helle Thorning-Schmidt - hvis hun da ikke får en prestigefuld toppost i E.U. - sidde nogenlunde sikkert i formandsstolen en rum tid endnu. I mellemtiden kan Mette Frederiksen stabilisere sig som Socialdemokraternes naturlige kronprinsesse. For hun er jo faktisk kun 36 år, hvilket jo er en ung alder i politik. Og det vil være historisk, hvis det gamle arbejderparti får en så ung partiformand.

Dermed kan Mette Frederiksen - på trods af kommentatorernes selvsving - vise sig at have vist loyalitet over for sin chef og samtidig sikre sit parti et væsentlig bedre valg end ventet. Alt i mens hun stille og roligt kører sig i stilling til partiets toppost.

onsdag den 9. april 2014

Bogudgivelse: Socialdemokratiske Tænkere (redigeret af Anders Dybdal)

Informations Forlag udgav i dag (d. 9. april) antologien Socialdemokratiske Tænkere. Bogen inkluderer bl.a. John Maynard Keynes, Karl Marx, K. K. Steincke, Anthony Giddens og vores egen Mogens Lykketoft. Bogen forsøger at betegne den socialdemokratiske ideologi som en -isme a la socialisme og liberalisme, og placerer socialdemokratismen som afgørende for Danmarks udvikling i det tyvende århundrede.

Jeg har endnu ikke læst bogen, men synes egentlig, at det er på tide, at socialdemokratismen bliver krediteret for de store resultater, der har gjort Danmark til både ét af de rigeste og mest civiliserede lande i verden. Bogen har indtil videre modtaget gode anmeldelser, bl.a - måske ikke så underligt - af Information. Men også Kommunikationsforum er overvejende positiv. Her roser anmelderen, Kasper Fogh Hansen, redaktøren Anders Dybdal for at have valgt 'de helt rigtige' til at skrive de enkelte kapitler; kapaciteter på hver deres område. Resultatet er en velskrevet og homogen antologi, der stiller de rigtige spørgsmål og placerer Socialdemokratiet i hjertet af det danske samfunds udvikling, men dog uden at komme med konkrete svar på, hvor Socialdemokratiet skal hen i fremtiden.

Bogen kan bl.a. købes hos Saxo.com og Arnold Busck.


onsdag den 2. april 2014

Velkommen til!

Den Progressive Blog: Velkommen til!

onsdag den 2. april 2014

Hermed oprettes min blog om dansk politik, og jeg er glad for, at du læser med - og gerne kommer med kommentarer, nye perspektiver og andet, der kan kvalificere debatten eller måske endda - som noget ganske sjældent efterhånden - være med til at udfordre eller ligefrem rokke ved folks holdninger.

Som navnet på bloggen antyder, er denne skribent progressiv orienteret. Og ja, det er et vidt - og noget tåget - begreb, indrømmer jeg. Men jeg mener, at progressiv betyder, at man accepterer reformer - ikke revolutioner - hvis det gavner samfundet. Jeg mener, at en kapitalistisk orienteret økonomisk politik er den eneste, der giver mening i dette årtusinde, da vi af erfaringen har lært, at frihed til at drive virksomhed bringer folk ud af fattigdom. Men jeg mener også, at den form for progressivitet, vi traditionelt har haft i dansk skattepolitik - altså at dem med høje indtægter også betaler en højere procent af deres indtægt til SKAT - har bidraget markant til, at vi har et fredeligt og harmonisk samfund sammenlignet med andre lande, der også giver mennesker plads til at drive deres private virksomhed, så langt de evner. Men nok om mine holdninger.

Denne blog vil blive brugt til at kommentere aktuel (og muligvis historisk) politik. Som nævnt hælder jeg til venstre på f.eks. beskæftigelsespolitik, udlændingepolitik og socialpolitik. Men samtidig ligger jeg en anelse til højre mht. EU-, handels-, investerings- og finanspolitik. Lidt all-over, men jeg synes, det giver god mening. Jeg vil tilstræbe en balanceret tone. Andre blogs er fasttømrede i deres holdning, og det synes jeg gælder på både højre- og venstrefløjen.

Jeg vender tilbage med et egenligt indlæg. Muligvis kommer det til at handle om statsministerens påståede ambitioner om at søge en topstilling i EU, som jeg på mange punkter synes er interessant. Men som nævnt; det må vente et par dage. 

Ingen kommentarer: