søndag den 22. marts 2015

Socialdemokraterne til flygtninge: "I undslap IS? Godt for jer. Se så at komme i arbejde."

Så blev valgkampen vist skudt i gang!

Socialdemokraterne har lanceret deres kampagne for, at flygtninge og indvandrere skal i arbejde. At alle skal i arbejde - inkl. flygtninge og indvandrere - hvis det ellers er muligt, er der konsensus om er godt for den enkelte og samfundet. Men hvorfor skal flygtninge og indvandrere fremhæves? Er det nødvendigt? Er der da for nylig blevet udgivet forskning eller rapporter, der dokumenterer, at flygtninge og indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet og studier er blevet dårligere i løbet af de sidste par år? Ikke just. Men alligevel er banen kridtet op til at lade indvandrertemaet blive højaktuelt i forbindelse med det kommende valg.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt skriver på Socialdemokraternes hjemmeside, at Danmark skal "kunne følge med" og

Derfor strammer vi asylreglerne. Det er første gang i 12 år, at det sker. Og vi begrænser adgangen til familiesammenføring. Det er nødvendigt. 
Hvis du kommer til Danmark som flygtning eller indvandrer, skal du selvfølgelig arbejde [...]
Du skal lære sproget, og hvordan vi gør tingene her i landet. 
[...] alt for mange, som burde arbejde, forsørger ikke sig selv efter mange år i Danmark.
Flygtninge og indvandrere på kontanthjælp skal bidrage mere for ydelsen.

Som taget ud af DF's partiprogram.

Der er noget banalt usympatisk ved at sige til folk, der flygter fra galninge som IS i Syrien og Irak, at så snart de er budt velkommen - hvis man ellers kan kalde det dét - at de bare kan se at komme i omdrejninger og bidrage. Om ikke andet kunne det komme lidt længere nede på listen.

Socialdemokraternes valg af tema viser med al tydelighed, hvor tungt VKO-regeringernes dominans har lagt sig over dansk politik. Vi anser det ikke længere som kontroversielt at gøre flygtninge og indvandrere til et tema - det er en forudsætning for ethvert parti, der ønsker indflydelse eller en regering, der ønsker genvalg. Så gad vide, om valget bliver udskrevet inden for den kommende måned?

Men ét er problemet med at udse sig én befolkningsgruppe som et tema, noget andet er selve sandsynligheden for, at målet - at få flere indvandrere og flygtninge i arbejde - overhovedet kan lykkes. Arbejdsmarkedet er i forvejen underdrejet og langt fra tiden før krisen. Derfor må man forvente, at en stor del af flygtningene og indvandrerne ryger direkte ud i nyttejob, løntilskudsjob, etc. Dvs. ordninger som i forvejen er kontroversielle, da de forhindrer skabelsen af rigtige job og eliminerer job - f.eks. som pedeller - der ikke kræver længere uddannelser.

Socialdemokraternes oplæg Alle Skal Bidrage indeholder mange positive elementer, bl.a. at flygtninges og indvandreres kompetencer og uddannelse skal anerkendes i højere grad - og langt hurtigere - end tilfældet er i dag. Det er positivt for den enkelte og for samfundet. Men mistænkeliggørelsen, som finder sted alene ved sprogbruget i overskriftsform, forhindrer, at det bliver en konstruktiv samtale om, hvordan vi bedst muligt sikrer, at nye borgere i Danmark bliver anerkendt. Og at de samtidig gør det på en måde, hvor de vil føle sig budt velkommen i Danmark.





tirsdag den 17. februar 2015

Vold og Fred

Den 14. og 15. februar 2015 gennemførte den blot 22-årige Omar El-Hussein to angreb: ét mod en deltager ved et debatarrangement (Finn Nørgaard, 55) og ét mod en yngre jødisk mand (Dan Uzan, 37), der holdt vagt ved indgangen til en bat mitzvah-fest.

Danmark er dermed blevet udsat for det første terrorangreb af typen, som har ramt andre vestlige lande som Frankrig, Belgien, London, Spanien og U.S.A.

Visse politikere har allerede aflyst sørgeperioden og er i Berlingske begyndt at pege fingre ad politiske modstandere. I øvrigt baseret på et emne - voldsturister, der rejser til Syrien - som er totalt irrelevant i forhold til dette konkrete angreb mod Danmark, hvor gerningsmanden var født og opvokset i Danmark - og (så vidt vides) aldrig havde sat sine ben i hverken Irak eller Syrien.

Han havde dog udtrykt sin støtte til IS, selv om der er intet, der tyder på, at han var synderlig religiøs, hvilket hans kriminelle løbebane i øvrigt også på alle måde ville udelukke. Det er svært at forestille sig denne unge mand bede fromt fem gange om dagen, give penge til velgørende formål eller begive sig ud på en pilgrimsfærd til Mekka. Han var altså ikke muslim, selv om han anså sig selv som én.

På deprimerende vis ligner hans liv dét, som mange vil betegne som et negativt eksempel på den 'aggressive, utilpassede indvandrerdreng'. Som sociologen og journalisten Aydin Soei siger til DR: 'Han er lidt arketypen på en vred ung mand fra et udsat boligområde'.

Stereotypt, som det er, passer han desværre perfekt på den beskrivelse; vred, anti-jødisk og uden fornemmelse for god opførsel generelt.

Måske er angrebet blot en anledning til at erkende, at i et åbent demokrati, der engagerer sig i verden, kan det ikke være meget anderledes; når man åbner sig for verden, gør man sig også samtidig sårbar. Og så må man acceptere kriminelle angreb på samme linje som trafikuheld. Hvis man vil undgå trafikuheld, skal man lukke vejene; hvis man vil afskære sig fra verden, skal man lukke grænserne for idéudveksling. Med mindre man placerer politifolk overalt, overvåger alt hvad vi siger og gør og generelt giver afkald på dét, som vi forsvarer, må vi affinde os med, at vi er sårbare for angreb. Og så ellers forsøge at leve vores liv, som vi har lyst. Vores frihed til at tænke og sige, hvad vil vil bør ikke indskrænkes; men lige som utroskab er fuldt lovligt inden for rammerne af vores handlefrihed, er det sjældent en god idé at gøre brug af den. Simple normer for gode sociale relationer bør baseres på høflig adfærd og ikke provokationer for provokationernes egen skyld. Men at man kan blive stødt på sine (religiøse eller andre) følelser må man acceptere, når man bor i Danmark. Hvordan man så reagerer på at få såret sine følelser, er vel dét, der adskiller voldelige fra fredelige samfund.