Socialdemokraterne til flygtninge: "I undslap IS? Godt for jer. Se så at komme i arbejde."

Så blev valgkampen vist skudt i gang!

Socialdemokraterne har lanceret deres kampagne for, at flygtninge og indvandrere skal i arbejde. At alle skal i arbejde - inkl. flygtninge og indvandrere - hvis det ellers er muligt, er der konsensus om er godt for den enkelte og samfundet. Men hvorfor skal flygtninge og indvandrere fremhæves? Er det nødvendigt? Er der da for nylig blevet udgivet forskning eller rapporter, der dokumenterer, at flygtninge og indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet og studier er blevet dårligere i løbet af de sidste par år? Ikke just. Men alligevel er banen kridtet op til at lade indvandrertemaet blive højaktuelt i forbindelse med det kommende valg.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt skriver på Socialdemokraternes hjemmeside, at Danmark skal "kunne følge med" og

Derfor strammer vi asylreglerne. Det er første gang i 12 år, at det sker. Og vi begrænser adgangen til familiesammenføring. Det er nødvendigt. 

Hvis du kommer til Danmark som flygtning eller indvandrer, skal du selvfølgelig arbejde [...]
Du skal lære sproget, og hvordan vi gør tingene her i landet. 

[...] alt for mange, som burde arbejde, forsørger ikke sig selv efter mange år i Danmark.
Flygtninge og indvandrere på kontanthjælp skal bidrage mere for ydelsen.

Som taget ud af DF's partiprogram.

Der er noget banalt usympatisk ved at sige til folk, der flygter fra galninge som IS i Syrien og Irak, at så snart de er budt velkommen - hvis man ellers kan kalde det dét - at de bare kan se at komme i omdrejninger og bidrage. Om ikke andet kunne det komme lidt længere nede på listen.

Socialdemokraternes valg af tema viser med al tydelighed, hvor tungt VKO-regeringernes dominans har lagt sig over dansk politik. Vi anser det ikke længere som kontroversielt at gøre flygtninge og indvandrere til et tema - det er en forudsætning for ethvert parti, der ønsker indflydelse eller en regering, der ønsker genvalg. Så gad vide, om valget bliver udskrevet inden for den kommende måned?

Men ét er problemet med at udse sig én befolkningsgruppe som et tema, noget andet er selve sandsynligheden for, at målet - at få flere indvandrere og flygtninge i arbejde - overhovedet kan lykkes. Arbejdsmarkedet er i forvejen underdrejet og langt fra tiden før krisen. Derfor må man forvente, at en stor del af flygtningene og indvandrerne ryger direkte ud i nyttejob, løntilskudsjob, etc. Dvs. ordninger som i forvejen er kontroversielle, da de forhindrer skabelsen af rigtige job og eliminerer job - f.eks. som pedeller - der ikke kræver længere uddannelser.

Socialdemokraternes oplæg Alle Skal Bidrage indeholder mange positive elementer, bl.a. at flygtninges og indvandreres kompetencer og uddannelse skal anerkendes i højere grad - og langt hurtigere - end tilfældet er i dag. Det er positivt for den enkelte og for samfundet. Men mistænkeliggørelsen, som finder sted alene ved sprogbruget i overskriftsform, forhindrer, at det bliver en konstruktiv samtale om, hvordan vi bedst muligt sikrer, at nye borgere i Danmark bliver anerkendt. Og at de samtidig gør det på en måde, hvor de vil føle sig budt velkommen i Danmark.

Statsministeren på vej til EU?

Endnu en gang er der spekulationer fra udenlandske medier (og derfor efterfølgende danske) om, at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) skulle være på vej mod et topjob i EU.

Hvis man for et øjeblik ignorerer, at hun selv har udelukket denne mulighed, kunne det dog alligevel være meget interessant, hvis hun skulle ende som enten formand for Europa-Kommissionen, formand for Det Europæiske Råd eller EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.

Mette Frederiksen som arvtager

For Socialdemokraterne vil det nok ikke være en dum ting, for noget af kritikken af den nuværende regering knytter sig til Helle Thorning-Schmidt, f.eks. hendes mands skatteforhold (selv om parret blev renset af SKAT). Ved at få en ny formand vil man selvsagt få neutraliseret denne kritik om ikke andet. Mette Frederiksen (S) vil højst sandsynligt i så fald overtage posten. Og hende er det svært at finde smuds på. Det nærmeste er vel, at hendes barn går i privatskole; en uheldig ting for en socialdemokrat. Men hvis dét er det eneste, der er på hende, må man sige, at det ligger under bagatelgrænsen. Hun er samtidig vældig populær og mere folkelig end Helle Thorning-Schmidt - hvad enten det er retfærdigt eller ej - som altid har været mere elitær (jf. Gucci-tasker, gode forbindelser til Kinnock-familien og hendes studier ved eliteuniversitetet Europakollegiet i Brugge).

For et mere reformivrigt EU

For EU som organisation kunne det også vise sig at være godt at få Helle Thorning-Schmidt som formand for enten Europa-Kommissionen eller Det Europæiske Råd. Hun har nemlig vist sig at være reformivrig på trods af stærk folkelig og politisk pres, og det er noget, der er brug for, hvis EU skal rykke sig mere hen i mod at prioritere innovation, forskning og uddannelse frem for landbrug og landdistrikter, som p.t. udgør ca. 42 pct. af budgettet på mere end 150 mia. kr. Og måske kunne Helle Thorning-Schmidt bruge sin kapacitet som statsminister for et land med en veludviklet velfærdsstat til at fremme udviklingen af disse i resten af Europa - til gavn for borgerne, som dermed kunne tænkes at støtte mere op om EU-projektet som helhed. Helle Thorning-Schmidt vil i øvrigt kunne bidrage med konkret kendskab til, hvordan samarbejdet med Europa-Parlamentet kan yderligere forbedres, da hun selv har været parlamentariker.

En ærefuld exit

En exit fra dansk politik inden for de næste par uger kan endda gøres mere elegant end for bare nogle uger siden, da Socialdemokraterne faktisk på nuværende tidspunkt vil kunne fortsætte som regeringsleder efter et valg. Hvis hun tager imod et EU-job nu, vil det ikke ses som en ynkelig flugt fra en håbløs valgkamp men en positiv mulighed for Danmark for at få en international toppost, der endda overgår Anders Foghs post ved NATO. Og mon ikke denne historiske mulighed er noget de fleste danskere kan støtte op om.

Fløjte-gate

En gruppe aktivister har planlagt at lave en happening, hvor de har tænkt sig at afbryde statsminister Helle Thorning-Schmidt. Meget kan man mene om dét, men specielt modent virker det ikke, og hvis aktivisterne ikke ønsker at høre på statsministeren, kan de vel bare lade være med at dukke op i Fælledparken. Generelt fremstår man vel lidt selv som en idiot, når man på den måde overdøver folk. Det er vel næppe populært at gøre det til eksempelvis et bryllup.

Hvordan det må føles at blive fuldstændig overdøvet af fløjter, kan man få fornemmelsen af ved at se klippet, hvor en repræsentant for aktivistgruppen bliver udsat for det under et interview i Dårligt Nyt på DR1. Hovedpersonen, Mikkeline Liv Rask-Hellensten (der fra nu af nok skal vænne sig til at blive kaldt 'fløjte-aktivisten', hvor end hun går), siger dog til MX.dk, at det ikke fremgår af klippet, at hun rent faktisk morede sig og syntes, at DR havde god humor. Uanset hvad, ser det ud til at irritere hende, at hun ikke får lov at komme med sine budskaber.

Se klippet hér.

Mette Frederiksen kan redde Socialdemokraternes valg

Mette Frederiksen (S) vækker i et interview i Børsen opsigt ved at imødekomme danskernes kritik af regeringen. Kommentatorerne er hurtige til at vurdere det som 'en kniv i ryggen' på statsministeren (som Den Korte Avis dramatisk lægger op til). For ved at imødekomme kritikken vælger Mette Frederiksen nemlig at tage afstand fra den kurs, som hendes chef og finansminister Bjarne Corydon (S) har valgt.

Umiddelbart kan det være svært at være uenig. Med mindre, selvfølgelig, at hun kan overbevise Helle Thorning-Schmidt om, at det rent faktisk er den rette vej at gå og måske dermed opnå et markant bedre resultat ved det kommende valg, end det p.t. ser ud til, at Socialdemokraterne vil få. For hvis resultatet overstiger forventningerne - og politik er vel på den måde som med alt andet i livet - smitter det positivt af på dén, som står i spidsen. Og dermed kan Helle Thorning-Schmidt - hvis hun da ikke får en prestigefuld toppost i E.U. - sidde nogenlunde sikkert i formandsstolen en rum tid endnu. I mellemtiden kan Mette Frederiksen stabilisere sig som Socialdemokraternes naturlige kronprinsesse. For hun er jo faktisk kun 36 år, hvilket jo er en ung alder i politik. Og det vil være historisk, hvis det gamle arbejderparti får en så ung partiformand.

Dermed kan Mette Frederiksen - på trods af kommentatorernes selvsving - vise sig at have vist loyalitet over for sin chef og samtidig sikre sit parti et væsentlig bedre valg end ventet. Alt i mens hun stille og roligt kører sig i stilling til partiets toppost.